ANGST
Lider du af angst?
Få styr på angsten med terapi
IFS Terapi kan gøre noget ved det
Kontakt mig på 42457709 for en uforpligtende samtale om hvordan angsten er i dit liv. Eller skriv i kontaktformularen nederst på siden
Der er mange mennesker der lider af angst, og der er flere former og grader. Nogle mennesker har angst i specifikke situationer, nogle har panikangst/ angstanfald og andre har angst som en mere generel følelse der bor i dem.
Det kan være en god ide at søge hjælp, hvis du oplever, at angsten hæmmer dig i dit liv og hvis du oplever nogle af følgende udsagn som rigtige i forhold til dig:
-
-
-
- Kropslige reaktioner som høj puls, hyperventilation, svimmelhed, sved, trykken for brystet, at kroppen ryster eller søvnproblemer.
- Du har en urolig følelse og ængstelse, der kan opleves som en del af din personlighed.
- Du har mange bekymringer om f.eks. økonomi, helbred, fantasier om ulykker og andet.
- Du kan få kraftige kropslige reaktioner eller angstanfald som rammer pludseligt og uden umiddelbar grund.
- Du bliver nervøs, lammet eller skrækslagen ift specifikke situationer.
- Der er pinagtige billeder, tvangstanker og følelser der invaderer dine tanker.
- Du har ritualer du ikke må fravige.
- Du bliver angst for at opleve angstanfald.
- Du får flashbacks til tidligere ubehagelige oplevelser.
- Du har mange fysiske symptomer uden nogen synlig årsag.
-
-
IFS terapi og angst
Når du har angst, eller lider af angst som man også kalder det, så kan det forklares med, at dit naturlige alarmsystem er blevet overfølsomt. Jeg vil kalde det, at du har en indre beskytter som er blevet ekstrem. Den handler ud fra en overbevisning om, at det kun er Angsten der kan passe på dig og er ikke villig til at ændre rolle. Selvom det har negative konsekvenser for dit liv.
Det er naturligt, at din krop og dit indre system advarer dig og fortæller dig når der er fare på færde. Når noget opleves utrygt, er det en god ide at være ekstra opmærksom og passe lidt på.
Men af en eller anden grund har dit advarselssystem påtaget sig en ekstrem holdning og derfor kan reaktionen blive alt for voldsom.
Det er ret ubehageligt at have angst og opleve angstsymptomer. Det kan opleves som om, at det er dit liv der er på spil og være vældig skræmmende og fysisk ulideligt. Angst kan forhindre dig i at leve det liv du ønsker, og være sammen med andre på den måde du drømmer om.
Et af de aspekter der også er svært ved at have angst er, at dine omgivelser ikke forstår det og det kan være næsten umuligt at forklare hvordan det føles. Du kan måske sidde med en følelse at være helt forkert og alene.
Angst kan udvikle sig pludseligt eller over tid. Fælles for årsagerne til angst er efter min erfaring, at det er en reaktion på noget i din fortid. Det kan være bevidste minder som du kan huske og sætte ord på, men det kan også være hændelser du ikke kan huske – som er ubevidste og diffuse. Det er desuden tydeligt, at vi lever i en tid, hvor flere mennesker lider af angst end nogensinde før. Der er således virkelig mange årsager og angst opstår også i relation til de mennesker du kender, familie og venner, og i det omgivende samfund som skole, arbejde, medier osv.
Terapi, behandling af angst.
Når du er i terapi, undersøger vi hvilken opgave din angst har. Hvad er dens funktion?
Min erfaring siger mig, at angsten forsøger at passe på dig. Det er en del af dig som er blevet ekstrem og er kommet ud af kontrol. Hvad der er sket, hvad angsten ”er bange for” og hvad den frygter, det kan du undersøge og blive klogere på. På denne måde kan du gøre din angst konkret og til at håndtere.
Det kan virke uoverskueligt, men angst kan i mange tilfælde afhjælpes. Du er meget velkommen til at kontakte mig, og få en snak om hvordan din angst påvirker dig.