Selma, om angst og nedstemhed

Jeg er virkelig taknemmelig for mit forløb hos Martin. Det har haft effekter, jeg slet ikke troede var mulige.

Jeg henvendte mig, fordi jeg på et tidspunkt oplevede konflikter og et stort pres fra nogle kollegaer, hvilket vakte en angst og nedstemthed til live, som jeg fik lyst til at gøre noget ved.

Jeg har i en lang årrække været plaget af svære følelser, som i perioder har styret mit livet. De byggede på en forventning om, at andre vil mig det ondt og at jeg aldrig kan vide, hvor det næste angreb vil komme fra. Følelsen af ensomhed, angst og magtesløshed ift. grænseoverskridende adfærd fra andre, har fyldt meget i mit liv. I perioder var der nogenlunde ro på, men i stressede og pressede livssituationer fyldte de rigtig meget. Da jeg i grunden er en kvinde, der er glad for at udfordre mig selv, var mine ”dårlige nerver” til tider en enorm udfordring, og jeg har valgt mange spændende muligheder fra.

De (nerverne) har fået mig til at vælge en professionel musikkarriere fra. De har afholdt mig fra at udgive artikler og holde forelæsninger som ellers var oplagte at jeg holdt. Nerverne har afholdt mig fra at søge jobs, jeg vidste at jeg var egnet til, og de har i den grad afholdt mig fra at sige til og fra, hvor der var behov for det. Og hvor meget jeg end har prøvet at fortælle mig selv, at verden er god, at jeg ikke er alene og at alt vil gå godt, så har jeg ikke kunne tro på det.

Martin er ikke kun enormt vidende; han er klog. Han har en empati og naturlig intuition, som jeg synes er sjælden. Herudover var Martin en person, som jeg følte tillid til – noget jeg bestemt ikke gør over for hvem som helst. Det fik mig til at vælge ham som terapeut.

Som tiden gik, blev jeg overrasket over min egen rolige reaktion i forskellige situationer. Jeg deltog i teammøder, hvor vi skulle drøfte svære ting og hvor jeg vidste, at jeg skulle stå frem. Men hjertebanken udeblev. En kollega overskred mine grænser kraftigt, og jeg fik sagt fra. Det hjalp, og jeg blev lyttet til. Jeg fik dårlige nyheder, men blev ikke hylet ud af den. Jeg betragtede min mand, som fremstod klart mere rystet over situationen, end jeg var. Det var helt nyt. Folk omkring mig stressede op og følte sig pressede over de mange Corona-relaterede omstillinger. Samtidig sad jeg og ventede på en reaktion i min krop. Men der var bare ro. En forunderlig ro.

Siden da har jeg dag for dag forbløffet stirret på mig selv og set en kvinde, der reagerer anderledes end hun plejer. Jeg reagerer nu, som jeg altid har ønsket… Jeg ser en kvinde, der er ved at være voksen?! Jeg kan sige til og fra. Jeg tager problemer oppefra og ned, og jeg føler en enorm, indre ro mens jeg gør det.

Det er ret vildt. Hvis man kan tale om at blive et nyt menneske, så må det være sådan her, det føles.

Jeg har endda tænkt på at vende tilbage på scenen igen.

Anna, om overspisning

De bedste anbefalinger herfra.
Jeg har gennem mange år lidt af spiseforstyrrelse(overspisning). Har været på div. Slankekure de sidste 10 år af mit liv også gennem lægen. Men når hovedet ikke er med. Virker ingenting!
Så besluttede mig for at Google lidt og fandt Martin, som virkede helt rolig over mine problematikker og var sikker på han kunne hjælpe mig.
Så jeg startede hos ham, og allerede efter få gange fik jeg nogle redskaber som jeg kunne bruge derhjemme, når jeg fx stod midt i en overspisning situation. Jeg lærte at lytte til min krop, mine tanker, mærke mine følelser og kunne snakke med mig selv og overveje sitationen midt i det hele. Det var helt nyt for mig at kunne stoppe mig selv inden jeg begyndte at overspise, eller stoppe mig selv i en overspisning. Ved at mærke mig selv, lytte og anerkende nogle af de følelser der sad i mig. De var der af en grund og det var ikke for at være ond ved mig.
Jeg er taknemmelig for jeg endelig har fået de redskaber jeg har ledt efter i 10 år.
Har tabt 6 kg siden jeg startede, og har smidt 1 kg ydeligere siden.

Joachim, om angst

Jeg havde en masse problemer med angst, depression og jeg var superstresset. Jeg passede slet ikke mine ting i gymnasiet og skolen stressede mig helt vildt. Alle de indtryk og lyde. Det var meget voldsomt det sidste ½ år. Jeg sad med høretelefoner på det meste af tiden, i bussen, i frikvarteret. Jeg lukkede mig simpelthen inde. Det var meget ubehageligt, men samtidig hjalp det at lukke lydene ude.

Der var også noget depression fra min tid på efterskolen. Det var en superdårlig tid. Det var der, jeg begyndte at få selvmordstanker og så begyndte jeg at få angst. Jeg blev bange for mig selv.

I det hele taget så lukkede jeg mig inde; pjækkede fra gymnasiet og blev på mit værelse, undtagen når jeg trænede. Træning hjalp.

Jeg vidste ikke hvad jeg ville med mit liv og det forstærkede de andre følelser.

Så det var super rart at få hjælp. Du var anbefalet som god og det synes jeg bestemt, du er. Allerede fra dag ét synes jeg, at terapien var det rigtige. Den form for terapi var noget specielt, som jeg ikke havde oplevet de andre steder, jeg havde været.

Det var ret specielt med de der Dele. Det har jeg ikke oplevet hos andre terapeuter. Det var en helt anden oplevelse. Jeg troede ikke på det til at starte med, selvom jeg godt kunne mærke, at det hjalp. Jeg kunne ikke rigtig forstå det, på trods af at jeg fik det bedre.

Efter nogle gange kunne jeg at se indad og lærte mine Dele at kende. Angst-delen, Glemsomheds-Delen, Stress-Delen, en Lyd-Del og Selvmords-Delen. Og nogle unge Dele som vi hjalp.

Jeg kan huske, at hver gang jeg kom til dig, havde jeg det super dårligt og når jeg gik ud ad døren, havde jeg det super godt. Det var hver gang, det var ret fantastisk.

Mit liv er rigtig godt nu. Jeg er startet på en uddannelse, som passer mig meget bedre end gymnasiet og jeg er ude af mit værelse. Jeg taler ikke så meget med mine Dele mere. Det gjorde jeg indtil tre måneder efter terapien. Det gik pludselig op for mig, at det meget var min Angst-Del, Selvmords-Del og Depressions-Del der sagde, jeg havde det dårligt. Så efter terapien kunne jeg med mit Selv beslutte, at nu var det fandeme nok. Og det har hjulpet. Jeg har ikke haft det dårligt lige siden.

Det er ret vildt….

Michael, om Vrede

Michael er 48 år og arbejder som selvstændig tømrer. Han er gift og har tre børn.

Det går bedre end forventet. Her den anden dag kom min pige og sagde, ”Far, du er slet ikke sur mere.” Det er så fedt at høre. Og hun aner ikke, at jeg har været i terapi, så det må virke…

Jeg kom til dig Martin, fordi min kone sagde, at det var blevet for meget med mit temperament. Mine store unger flytter snart hjemmefra, og så er de ligesom væk, og hvad vil de så huske mig for? Børnene holder afstand til mig. De er nok lidt nervøse for, hvornår jeg eksploderer. Derfor skubbede min kone mig afsted, og det vil jeg jo heller ikke, at børnene er nervøse.

At komme til ”psykolog” er ikke noget jeg har troet på. Jeg har sagt til mig selv, ”hvad er det, du ikke selv kan klare”. Men det er også fordi det er tabu, at man ikke helt har styr på sig selv. Så jeg har nok skudt det nogle år. Nu kan det jo virke som spild af tid.

Før råbte jeg 3-4 gange om ugen. Det er faktisk stoppet helt. Jeg har gjort det, vi har talt om og der har mange gange været situationer, hvor jeg ville ha eksploderet, men ikke gjort det. Det værktøj med at se indad og huske hvordan, det er at blive råbt ad, det stopper mig. Jeg husker mig selv som 6-årig og hvordan han havde det, når min far skældte ud. Det var ikke sjovt.

Det at gå indeni og lære de der Dele at kende, det virker rigtig godt i stedet bare for at sidde og snakke.

Vi fandt jo ud af, at vreden kom fra min familie og den var ligesom låst fast. Vreden kom fra min far og farfar nedarvet gennem generationerne. Da vi ligesom fik låst op og jeg fik lagt vreden fra mig, så blev min vrede Del til min tolerante Del. De var begge to sådan én farlig én, både min far og min farfar. Det er sluppet og nu kan jeg være mere menneske og andre er ikke nervøse for hvornår jeg eksploderer. Jeg er ikke mere den sure type, ingen tør sige noget til.

Så når ungerne ikke gør som jeg siger, eller der sker noget på arbejdet, så ser jeg indad og få kontakt til ham den lille, og så kan jeg sige det med normal stemme. Og det virker faktisk bedre. I lang tid har jeg skældt ud over IPads ved spisebordet. Nu har jeg talt med dem om, at jeg gerne vil være sammen med dem ved morgenmaden. Det sagde de bare ja til, og nu er skærmene væk i de 15 minutter vi spiser morgenmad. Så vi kommer godt ud ad døren. De ville gerne se skærm i weekenden og det sagde jeg så OK til.

Jeg synes egentlig det var rart at tale med dig. Du er behagelig at snakke med, og du er forstående. Du kommer med nogle gode spørgsmål. Min skepsis, det der tabu, det er nok forsvundet lidt. Du kunne åbne op for nogle flere måder at tænke på. Prøv at tænke herovre og herovre. Prøv at tage det med i perspektivet. Det har været ret godt.

Jeg kommer nok til at råbe igen en anden gang, men nu kan jeg begrænse det til at være i få tilfælde, i stedet for hver uge. Jeg har ikke råbt ad dem de sidste to måneder. Og jeg må da også lige kigge indad og tænke dig om. Det gør jeg, og det har jeg gjort mange gange, i stedet for at flegne ud.

Benjamin, om angst.

Hvorfor jeg kontaktede dig? Jeg havde det ikke godt. Jeg fik meget angst og især ”Angst for angsten” var svær at ha med at gøre. Jeg ku ikke vide, hvornår angsten kom og det satte gang i, at jeg var bange for ikke at vide, hvornår jeg fik et anfald. Det var en dårlig spiral som jeg ikke ku komme ud af.

Jeg var meget angst for at være steder, hvor jeg ikke ku komme væk fra igen. En fest med spisning, middag hos nogen, arbejdet hvis det ikke lige fungerede. Man ku ikke komme væk og der var mange fantasier om hvad andre tænkte om mig. De fantasier ville ikke gå væk: At alle kiggede på mig og synes jeg var forkert og sådan noget.

Det var rigtig svært at bede om hjælp. Jeg var flov over, at jeg ikke ku klare det selv. At jeg var sådan én man ku tænke alt mulig om. Det var svært at acceptere, at jeg har noget at slås med.

Hvorfor jeg valgte dig? Det du skrev på din hjemmeside, passede godt på det jeg oplevede og så dine kompetencer. Da vi så talte sammen, virkede du meget åben og modtagelig for det hele. Du forstod ligesom hvad det var jeg talte om.

Hvordan IFS terapi hjalp mig? Det var beroligende at komme ud med tingene. Det føles meget behageligt, når det endelig kommer ud. Det giver en lettelse i hele kroppen, når man snakker med én som kan forstå det.

Det hjalp mig også at lære mit system at kende. Hvorfor ens hjerne reagerer som den gør. Hvilke mekanismer der går i gang. Mine reaktioner begyndte på en måde at give mening.

Ved at se indad blev mine diskussioner med mig selv delt på i de enkelte Dele. Jeg lærte at tale med en Del ad gangen, i stedet for at tale med hele ”børnehaven” på en gang. Man kom ikke til at slås med hele kroppen. Fokus på en Del ad gangen føltes som en lettelse og lettede trykket i hele kroppen. Det var meget afslappende at være i terapi.

Hvilke resultater har du opnået? Jeg har lært at berolige ”Angst for angsten”. Når vi skal afsted til fx en stor barnedåb eller fest og jeg er bekymret for om jeg kan passe ind og om jeg kan komme væk, så kan jeg lægge mig på sengen og tale til ”Angst for Angsten”, så den slapper af.

På den måde mærker man kun den ene side og det er ikke hele kroppen der sætter i gang. Det kørte ikke længere i selvsving, så det satte gang i alle de andre Dele også.

Så jeg er beroliget og har fået boostet selvtilliden, så jeg stoler lidt mere på mig selv. Nu stoler jeg mere på, at jeg kan holde ud at være i mine følelser.

Nu kan jeg deltage i sociale arrangementer og alle de forestillinger om hvad andre tænker er næsten væk.

Rikke, om overspisning

Jeg er en kvinde på 43 år og jeg havde brug for hjælp til mine problemer med overspisning. Jeg glemte normalt at spise og kunne ikke mærke hvornår jeg var sulten. Pludselig så spiste jeg, hvad der var i nærheden og samtidig alt for meget, for jeg mærkede heller ikke, når jeg var mæt. Det gjorde, at jeg blev alt for stor. Så gik jeg på nogle voldsomme sulte-kure og tabte vægt hurtigt. Det har været hårdt for min krop. Nu kan jeg mærke mig selv og behøver ikke spise hvad som helst for at hjælpe med at falde til ro. Jeg kan nå at handle ind og spiser regelmæssigt og sundere.

Jeg har nu fået en ro, hvor der før var kaos inden i mig. Jeg har i 30 år levet i maskinel robotagtig tilstand af overlevelse. Nu har jeg fået en bevidsthed om Del-personlighederne som jeg består af. Jeg tjekker ind med dem ofte og sammen finder vi ud af, hvad der er på spil, så jeg ikke behøver at lukke af for min krop og dens behov.

Det var svært at skulle fortælle om så private ting og jeg skammede mig over, at jeg ikke havde styr på mig selv i min alder. Som terapeut er Martin imødekommende, tillidsvækkende og tryg og jeg fik fra start lyst til at invitere ham med på min rejse.

Jeg har nu fundet fred med min krop og der er fred mellem Delene i mig. Jeg har fundet vejen og står og lyser ned af den og glæder mig til at komme videre.

Yunus, om angst

Min kæreste hjalp mig til kontakt til Martin, for jeg havde det rigtig skidt med min angst. Den var ud af det blå pludselig vendt tilbage. Jeg kunne dårligt være alene og var bange ved tanken om at gå i seng. For så kom der helt ro på og det starter min angst.

Når jeg lå i sengen kom angsten for vildt og jeg var bange for at ligge der og at angsten ville overvinde mig. I min angst kunne jeg ikke gøre andet end at ligge der og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme ud af det igen. Det var sindssygt ubehageligt og jeg sku bare kigge på sengen, for at sætte min angst i gang.

Jeg fik også en frygt for, at angsten skulle komme. Så når det blev aften, blev jeg mere og mere ”Angst-for-angsten”. Så skulle jeg tale med nogen, enten på besked eller i telefon. Jeg sku bare ha kontakt med nogen, min kæreste eller venner.

Så jeg begyndte at snakke med Martin. I starten var det ikke så rart, for jeg var ikke vant til at tale om det. Det ændrede sig heldigvis hurtigt og samtalerne blev til succes for mig og angsten. Succes med angsten er, at den ikke blev provokeret længere. Vi fandt ud af, at det hang sammen med en Black-Out jeg havde til en fest, hvor jeg var helt væk og måtte genoplives. Det var den følelse af at ”Dø” som blev startet nå jeg sku sove.

I samtalerne lærte jeg at mærke angsten og prøve at snakke til den. Fortælle den, at jeg er glad for, at den har været der, men at jeg ikke har brug for den på den måde længere. Og prøve, så godt jeg kan, at omvende ubehag i maven til glæde og en rar følelse.

Det var gode værktøjer som jeg kunne tage med hjem.

Martin er rigtig rar at tale med. God til at forstå og får hurtigt indblik i, hvordan man har det. Og der var ikke en akavet stilhed hele tiden, som der har været hos andre terapeuter. Der var hele tiden gang i et eller andet, så det var en god oplevelse.

Linda, om at finde sig selv

Jeg er for nyligt startet som områdeleder. Det er mit første lederjob, og første gang jeg rigtig prøver kræfter med plejehjemsverdenen.  Jeg er meget glad for jobbet, som dog også er meget udfordrende for mig. Jeg er kommet på en arbejdsplads, der aldrig sover. Der sker noget 24-7, hvilket er nyt for mig.  Jeg oplever ydermere en opgavemængde, en kompleksitet og en kakofoni af følelsesmæssige projektioner og forventninger, jeg aldrig tidligere har skulle kunne manøvrere i.

Jeg oplever, at det er meget vigtigt, at jeg er i balance og hviler i mit selv for, at jeg kan yde mit bedste som leder. Og jeg oplever, at det ind i mellem kan være yderst vanskeligt, at holde mig der.  Inden i mig bliver mange forskellige personlighedsdele aktiveret igen og igen dog uden, at jeg helt har styr på, hvad der sker. Men det som typisk sker, når det sker er, at det vigtige relationsarbejde lider, jeg performer dårligere og har en ringere gennemslagskraft.

Jeg kom til Martin for at blive klogere på mit indre system. For at opnå større sindsro, balance og selvtillid i den travle dagligdag og følelsesmæssige kakofoni. Og for at turde træde mere frem som mig i lederrollen.

Vi mødtes i alt til 7 sessioner.

Det var umuligt på forhånd at gennemskue, hvad der konkret ville ske, hvilke personlighedsdele, der ville lade sig vise, og hvordan jeg ville reagere på dem.   Sessionerne startede altid med en grounding og afslapningsøvelse. Herefter skulle jeg mærke ind i mig selv. Mærke hvad der meldte sig ifm. at jeg tænkte på det emne, vi gerne ville behandle.  En abstrakt og til tider decideret syret rejse ind i mine følelser, tanker, overbevisninger og forskellig forsvar kunne begynde.  Her to korte, men på hver deres måde gode eksempler på, hvad der kan ske under et IFS-forløb:

-En isoleret personligheds-del var mine andre dele panisk angst for at møde.  Gennem Martins nænsomme guidning og spørgsmål blev det muligt at tale med dem om deres angst og bekymring.  De bange dele begyndte at slappe af.  Jeg kunne slappe af, og i dette nu mere venlige og tillidsfulde indre klima, turde den isolerede del endelig vise sig, og fortælle mig om den byrde, som den bar på. Gennem denne nye indre vished og forståelse kunne vi hjælpe den del, og jeg kunne begynde at ændre en uhensigtsmæssigt adfærd, der på mange områder har hæmmet mig både i mit privatliv og i arbejdslivet. Til sidst kunne jeg integrere delen helt i mit system og sammen fandt vi en mere konstruktiv og ikke-skræmmende rolle til den.

En anden personligheds-del tilhørte slet ikke mig, men var nedarvet fra mine forfædre. Jeg vidste ikke, hvor meget skam og smerte, jeg havde bundet i den del.  Da denne energi blev frigivet gennem terapien, mærkede jeg en kæmpe byrde lette fra mine skuldre. Dette udløste konkret 4 -5 dage med stort overskud, stor selvtillid og en gennemgående følelse af glæde, som hjalp mig af både arbejdsmæssigt og privat.

Igennem de 7 sessioner, har vi fået kortlagt hvad der formentlig er størsteparten af mit indre system. To eksiler er ligeledes blevet sat fri og integreret. Jeg har fået en god kontakt til alle mine dele, og oplever til min store glæde, at de meget gerne vil snakke med mig, og at det sjældnere sker, at de overtager mit selv. De er i langt højere grad end tidligere blevet mine hjælpere i den måde, jeg gerne vil udøve min ledelse på, fremfor at komme til ufrivilligt at udøve benspænd.  Jeg mærker forandringen konkret ved, at jeg:

• overordnet set føler mig mere hel og glad.
• har fået et større overskud og overblik på arbejdet.
• hviler mere i mig selv og har nemmere ved at agere ind i de forskellige udfordringer og dilemmaer, jeg hver dag møder, på en mere rolig, næstekærlig og konstruktiv måde.
• har lettere ved at skulle sige ”nej” og sætte grænser. (Oplever også at medarbejderne i højere grad har forståelse for, når dette sker og accepterer det uden konflikt)
• har fået mere selvtillid, og oplever at jeg kan være mere og mere mig i rollen som leder.

Martin som terapeut oplever jeg som meget blid og nænsom på den ene side, og meget observant og skarp på den anden side.  Han vidste præcis, hvornår han skulle guide mig videre og hvornår ikke.  Jeg følte stor tillid til ham og var tryg ved at åbne op for mine forskellige personligheds-dele, og lade ham hjælpe mig med at lære dem bedre at kende.  Jeg er imponeret over, hvor effektivt IFS-systemet virker i et tillidsfuld samarbejde.  Og hvor enkelt det i grunden er.